På Frøslevlejrens Efterskole ser vi muligheder fremfor begrænsninger.

 

Da vi åbnede for vores elever d. 18. maj efter hele Danmark havde været lukket i flere måneder, var det med spænding og en sitren i kroppen, som var det første skoledag. Vi har i perioden oplevet en enorm opbakning fra forældre, der heldigvis har stor forståelse for vores nye regler, og eleverne gør alt, hvad de kan, for at få det bedste ud af de 6 uger vi er blevet givet, samtidig med at vi hele tiden får nye ideer til kreativ undervisning med Corona retningslinjer

Mens vi nyder de sidste uger med vores elevhold 19/20 fylder det næste skoleår 20/21 meget i vores planlægning.

Pga. Covid-19 har det for mange efterskole stået stille hen med tilmeldinger over foråret med elevhenvendelser. Og det har det også hos os. Heldigvis er hverdagen – hvad det angår – ved at være normaliseret, men vi har stadig ledige pladser.

Derudover betyder en af de hjælpepakker regeringen har besluttet af effektuere, at vi på Frøslevlejrens Efterskole kan tilbyde ekstra økonomisk støtte til forældre, der pga. Corona har mistet arbejde eller gået ned i indtægt – eller hvis eleven føler at efterskolelivet skal leves endnu engang, da så mange ting blev lukket ned i alt for lang tid.

Det budskab vil vi gerne være med til at sprede, og på den måde få så mange unge som muligt på efterskole i skoleåret 20/21.

I kan høre mere om dette ved at ringe til skolen på 74 67 66 44 eller sende en ansøgning med bemærkningen ”corona” og vi vil efterfølgende kontakte jer for at få en snak om jeres økonomiske forhold, så vi kan få afdækket behovet og forhåbentlig finde en løsning, så jeres barn kan komme på efterskole på trods af et år der får både menneskelig og økonomisk betydning for mange danskere i et stykke tid endnu.

Vi går snart på sommerferie, så vi glæder os til at høre fra dig – allerede i dag 😊