Tilskud til ophold på efterskole
Staten yder altid et tilskud for at dække nogle af udgifterne til et år på efterskole. Dette tilskud er afhængig af forældres indkomst og antallet af hjemmeboende børn/søskende. Tilskuddet kan ikke dække hele prisen for opholdet på en efterskole. Hvis forældrene stadig har svært ved at betale opholdet efter statens tilskud er der følgende muligheder:
Under følgende link kan du beregne, hvad du selv skal betale (din egenbetaling) for et efterskoleophold efter elevstøtte fra staten er fratrukket.
Kursuspris = elevstøtte + egenbetaling
De 3 vigtigste begreber. Kursusprisen er den pris skolen skal have. Denne pris udgør summen af elevstøtte (støtte fra staten) og egenbetaling (forældrebetaling).
Kursusprisen i 2023-2024 er kr. 2.750,- pr. uge i 42 uger. Kursusprisen betales i 12 rater.
Elevstøtten beregnes på grundlag af husstandsindkomsten i kalenderåret to år før kursusstart samt et fradrag for antal hjemmeboende søskende under 18 år. Skolen sørger for at søge om elevstøtten.
Egenbetalingen findes som forskellen mellem kursuspris og elevstøtten.
Prisen
Kursusprisen er den vigtigste faktor for at sammenligne priser på efterskoler. Der er dog også en række andre faktorer, man skal være opmærksom på.
Depositum
Der opkræves depositum på kr. 2.000,- som tilbage betales, hvis eleven gennemfører skoleåret.
Afbrydelse af ophold
Hvis eleven udebliver ved kursusstart, eller afbryder opholdet på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året, bortfalder elevpladsen, og der skal betales et afbrydelsesgebyr på kr. 6.000,00, samt mistet depositum i alt kr. 8.000,-. Dette gælder også såfremt eleven bortvises. Udmeldelse kan kun ske skriftligt.
Indmeldelsesgebyr
I forbindelse med indmeldelse på skolen betales et indmeldelsesgebyr på kr. 1.500,00. Beløbet tilbage-betales ikke. Ved optagelse på venteliste skal indmeldelsesgebyr ikke indbetales.
Nøgler
Ved skoleårets start udleveres nøgler til værelse og skab til personlige ting. Hvis en nøgle bliver væk skal der betales for en ny.
Nedsættelse af jeres egenbetaling
Foruden statslig elevstøtte kan der søges om individuel elevstøtte fra efterskolen. Det er en forudsætning, at I først har søgt hos jeres hjemkommune om supplerende støtte og fået afslag, inden I kan søge efterskolen om nedsættelse af jeres egenbetaling.
I skal rette henvendelse til skolen og få tilsendt et skema for at kunne søge om individuel elevstøtte. Skemaet skal afleveres til skolen med en forklaring for baggrunden for ansøgningen og hvor meget det rent beløbsmæssigt drejer sig om.
Alle ansøgninger vil blive vurderet individuelt, og man kan ikke på forhånd forvente, at ansøgningen bliver godkendt, da skolen kun får tildelt begrænsede midler til brug for denne støtte. I er også velkommen til at kontakte os telefonisk, for at høre om denne mulighed for støtte.