Vi elsker at få alle vores linjefag til at gå op i en højere enhed igennem vores musical.


Ansvar og sammenhold

Igennem dette undervisningsforløb oplever eleverne på egen krop, at de er yderst uundværlige og er meget afhængige af hinanden. I teenagealderen er eleverne konstant på scenen omkring deres eget liv. De søger – afprøver og reflekterer med sig selv, kammeraterne og de voksne.

Igennem musik, sang, skuespil, dans, sminke, teknik osv. undervises eleverne i at udfordre nye roller og udvikle deres kreative musiske evner i en anderledes og meget professionel ramme.

Oplev teater på Frøslev Efterskole


Vi har brug for alle talenter

Der skal være plads til alle, både de der er gode til at danse, lave lyd, sy kostumer, lægge makeup, lys opsætning og alle de andre vigtige ting der skal ordnes foran, på og bag scenen. Alle har en vigtig rolle. Mange vil gerne på scenen, derfor holder vi en audition for de elever som gerne vil stå i rampelyset. Alle deltagere skal prøves i skuespil, dans og sang. Det er lærerne der bestemmer rollefordelingen på denne baggrund. Ønsker du et fag, hvor du ikke kommer på scenen er det selvfølgelig også muligt idet vi både har et PR-hold, et cateringhold, et lyd og lys hold, et sminkehold, et kostumehold og ikke mindst et hold der sørger for den spektakulære scenografi.

Leder du efter en danseefterskole, teaterefterskole eller måske musikefterskole? Så er vi stedet for dig.

Musical 2022 kommer snart på vores Youtube Kanal