Vi elsker at synge – gør du?
Musikken tages seriøst på Frøslevlejrens Efterskole. På musiklinjen kan du arbejde med rytmisk musik på traditionel vis, og du kan eksperimentere med de nyeste teknologier inden for lyddesign.
Skole og fritid flyder sammen, når elever skaber musik og nye venskaber opstår.
Fællesskab i musikken
Musikken er formidabel til at skabe dybe og livslange venskaber. Når du spiller musik med andre, skaber I noget sammen. Det er en oplevelse, man kan blive helt høj af, og det er nok også derfor, at de fleste af vores elever bruger en stor del af fritiden på at spille musik i vores øvelokaler.
Vi har både lydstudie og et stort udvalg af instrumenter, så det er en fantastisk legeplads for musikalske og kreative sjæle. Her er både plads til spontane jams og musikalsk nørderi.
Vi skaber musik
Vi lægger megen vægt på at give dig redskaber til at skabe ny musik, så du ikke kun lærer at kopiere mestrene. Det kan være meget fedt at genskabe noget, så det næsten lyder som på streamingtjenesten, men og fortolkninger og coverversioner af andres sange er noget vi arbejder meget med.
Vi arbejder med dit hovedinstrument, men du skal også vide noget om musikteori, SSB/SDS og synge i kor med alle de andre på musikholdet – med andre ord – du får en hel uddannelse i og med musikken.
Musical med 2200 publikummer
Hvert år opfører skolens elever en stort anlagt musical, som mere end 2200 publikummer overværer. Det er altid en kæmpestor oplevelse for skolens orkester at knokle med forberedelserne for til slut at høste bifaldene på scenen. Det er den type oplevelser, der virkelig giver smag for at dyrke efterskole musik.
Vi arbejder målrettet mod af blive den foretrukne musikefterskole i Jylland.
Musiklinje med krav
Vi stiller grundlæggende krav til dig, hvis du vil optages på musiklinjen: Du skal have erfaring med et musikinstrument eller have sunget før. Du behøver dog ikke være et musiktalent fra begyndelsen; der er altid et band, som har det rette niveau til dig, og vi skal nok gøre dig bedre. Men vi kræver også, at du bruger en del af fritiden på at øve på dit instrument og sammen med dit band, for ellers bliver du jo ikke bedre. Du kan opfatte det som lektier af den sjovere slags.
Du får både soloundervisning og undervisning i orkester/bandsammenhæng. Vores engagerede lærere kan undervise i de fleste instrumenter og sangteknik på alle niveauer, så vi giver dig rig mulighed for at forbedre dig på dit instrument eller din stemme på dit niveau
Udforsk de andre linjer
Besøg os
Det er en stor beslutning at tage på efterskole, og der er rigtig mange at vælge imellem. Derfor er det vigtigt, at du får besøgt alle de skoler, du kunne overveje at gå på. På et besøg kan du få be- eller afkræftet, om skolen er noget for dig. På et besøg kan du se på de fysiske rammer, men du kan også tale med både lærere og elever om hverdagen på skolen. Det kan forhåbentlig give dig en god mavefornemmelse.