DJ Producer Beatmaker

Eventteknik & DJ/lydproduktion

DJ’s og elektroniske musikere er blevet de nye superstjerner og hele landets musik- og teaterscener stiller større og større og krav til eventeknikerne.

Derfor tilbyder vi her en unik linje for dig, der gerne vil lære meget mere om det grej, der skal bruges for at skabe de store shows. Samtidig skal du også lære, hvad det indebærer selv at stå på scenen som DJ, hvor du bruger dine egne beats blandet godt sammen med den fedeste musik i den helt rigtige stemning skabt af et pulserende lysunivers.

Vi elsker musik

Vores dygtige undervisere elsker musik – de kan faktisk ikke få nok. Om du vil producere
tunge hip hop beats, tyktflydende pop, hårde club-bangers, blød ambient eller noget helt
andet, så er de klar til at lære dig alle de fedeste tricks til hvordan, du kan lave de vildeste
kompositioner.
Du kommer også til at producere lyd til film, som de dygtige elever fra vores filmlinje laver –
og musik til vores store musical, som alle elever går sammen om at skabe.
Undervisningen er dybdegående og du får individuel coaching. Uanset dit niveau vil du
helt sikkert blive udfordret og opdage nye kreative måder at skabe musik på.
Der er lækkert udstyr, ekstra hyggelige bløde møbler og andre som dig, der gerne vil
udforske musikken.
Det er nørdet og hyggeligt – og så møder du nogle med samme interesser som dig!

DJ/lydproduktion

Glem alt om ‘at vende plader’. Den moderne DJ/lydproducer skaber sin egen musik og sit eget udtryk. Vi sætter gang i festen – og skaber stemningen til filmen. Vi producerer lydkunst og vilde projekter. Her udvikler du dig både som DJ og elektronisk musiker – og så kommer du ud og spiller med dit team. Vi skal nemlig ud med en masse grej og skabe en lydkulisse til diverse arrangementer. Så bliver det ikke mere cool!

Vi skal udfordre, hvad der er muligt med computeren som instrument – og udforske vores egen kreativitet.
Du kommer til at lære om elektronisk musik på en legende og praktisk måde, hvor kun fantasien sætter grænser!

Hvad kommer du til at lære?

Du kommer til at lære en masse og få nye idéer ved at arbejde sammen med andre, fortælle om dine projekter, få et ton feedback og høre, hvad de andre laver.

Din musik kommer til at lyde af en million i Ableton Live, som bliver din nye bedste ven. Dette program er et fantastisk værktøj uanset om du komponerer beats til din launch pad, indspiller bands i musiklinjens lydstudie, laver lydeffekter eller optræder og lægger scenen ned. Fyr den af og skab ny musik i øjeblikket til vores hyggelig Ableton Link jam-sessions. Spil sammen med de andre musikere på ”analoge” instrumenter i fede hybridbands.

For at blive så skarp som muligt, vil vi undervise dig i basal musikteori, så du kan få styr på dine grooves, akkorder og riffs.

Eventteknik

Lyden og lyset er helt afgørende for alle shows, koncerter og forestillinger på rejse med turné eller hjemme på vores egen scene.
Ethvert teaterstykke, enhver musikkoncert eller danseforestilling har brug for eventteknikere, der arbejder bag og omkring scenen.

Det rigtige lys skal sættes. Du skal skabe den rigtige lyd og sørge for at special-effects er på plads og alt fungerer og afvikles korrekt.

Vi skal med lyd og lys skabe sanseindtryk, der ‘snyder’ vores hjerne og skaber illusioner?

For at lave et godt lydmix skal du lære noget om teknikken. Lige fra mikrofontyper og deres placeringer, forstærkere, kabler, højttalere, mixere, equalizer, effekter og meget mere. Du vil lære om forskellige instrumenters karakteristiske frekvenser, og hvordan du får alle instrumenter til at stå tydeligt i et samlet mix.

Det gode lysdesign kræver, at vi gennemgår en masse udstyr og lærer om forskellige lampers muligheder. Farvelære, komposition og bevægelse bliver gennemgående temaer for at lære om lysets muligheder for at skabe et spændende udtryk i det færdige show.

Du kommer til at arbejde sammen med alle de andre linjefag på skolen, og du er en vigtig brik, når vi skal med de andre linjefag på turné.

Udforsk de andre linjer