fbpx
et GAMER univers

Vi elsker at game – gør du?

Vi favner og udfordrer eSport på Frøslevlejrens Efterskole, fordi det er en ungdomskultur, der er kommet for at blive. Glem alt om begrebet ”at spille computer”, for eSport rummer et potentiale for holdånd og sociale fællesskaber, der sagtens kan sammenlignes med alle andre typer sport.

Derfor er eleverne på eSport-linjen også en naturlig del af efterskolens øvrige, kreative miljøer og vi sørger for at skabe en sund balance mellem gaming og personlige relationer.

 

Udforsk linjen

Åben for både øvede og nybegyndere

Vi satser særligt på CounterStrike og League Of Legends, men elever med andre eSport-præferencer vil også kunne udfolde sig på vores eSport efterskole. Vores eSportlinje er både åben for nybegyndere og øvede, for vi kan altid lave et hold, hvor du passer ind i fællesskabet.

Talentudviklere

Vi vil meget gerne være væksthus for nye talenter af eSport-udøvere, så du vil altid blive udfordret på din kunnen. For eSport er ikke så meget anderledes end andre typer sport: Det kræver masser af træning og disciplin at komme op blandt de bedste.

Vi har skabt et fedt miljø omkring vores eSport-lokale, hvor gamerstole, LED-lys og hurtigt internet skaber de helt rette forudsætninger for at være en førende gamer efterskole.

Her kan du udvikle dine færdigheder, ligesom du naturligvis modtager undervisning i basal viden om en PCs opbygning.

Seriøs og målrettet undervisning

Linjefaget eSport & gaming består af en række elementer, som gør dig og dit hold til bedre spillere. Udover træning i forskellige spil samt teorien bag, arbejder vi med teambuilding og kommunikation, fysisk træning, sund kost. Du får nogle færdigheder, som kan bruges i mange andre sammenhænge i din øvrige uddannelse og ventende arbejdsliv.

Medbring din egen PC

Ligesom en guitarist har brug for sin egen guitar, skal en eSport-udøver naturligvis også have sin egen PC. Derfor er det en vigtig forudsætning på eSportlinjen, at eleverne har deres egen computer med. En stationær computer vil blive placeret i eSport-lokalet, men du må også gerne medbringe din egen bærbare gaming-PC.

Frøslevlejrens Efterskole arbejder på at blive den bedste eSport efterskole i Jylland.

 

 

Systemkrav til eSport-computer

Processor: 5. – 8. generations i5 eller i7

Ram: Mindst 8 GB

Grafikkort: Det skal være et dedikeret grafikkort med egen hukommelse, som ikke påvirker computerens RAM. Kortet skal minimum have 2 GB dedikeret grafik-RAM. Som minimum bør det være et 900-serie grafikkort.

Harddisk: Dette har ikke nogen betydning for din spilleoplevelse, men det kan stadig være rart at have meget plads til ens spil og dokumenter.

Skærm: Det er vigtigt med en god skærm til eSport.

Udforsk de andre linjer