Ud til oplevelser
Året igennem er der et hav af udflugter. Vi starter med en rystesammentur, så du kommer til at kende dine nye kammerater hurtigt.
Vi tager året igennem gerne væk fra skolen, når det har en værdi for læringen og sammenholdet. Nogle gange tager vi bussen, og andre gange er det lettere at tage cyklen. Det kan være ture i forbindelse med undervisningen, og det kan være weekendudflugter, ligesom vi af og til kan finde på at tage bussen til et aftenarrangement i det sønderjyske.
Året igennem venter storbyudflugt, turné og små som lange ekskursioner. Vi lover, du får oplevelser, du aldrig glemmer.
Udlandstur
Vi tager også på storbytur hvert år. Vi ser de største turistattraktioner og opsøger kulturelle arrangementer. Vi har altid oplevelser i ærmet, du ikke lige havde regnet med, og du lærer at fungere i en gruppe, hvor der ikke hele tiden er en voksen til at holde jer i hånden. Du lærer at navigere og tage ansvar i en større gruppe.
Her er linjefagsoplevelser i fokus hvor du vil få muligheden for at opleve byens kulturelle tilbud til netop dit linjefag.
Turné
Selvom en storbys oplevelse kan lyde fantastisk, er turnéen en af årets højdepunkter. Det er en helt unik oplevelse. Turnéen går som regel rundt i Jylland.
Typisk ser mellem tre og fire tusinde mennesker vores forestillinger, der både er teaterforestillinger/koncerter og danseshows
Det kan være svært at sætte sig ind i, hvad det vil sige at turnere med en forestilling, hvis man ikke har prøvet det før. Men følelsen af at stå på en scene med en masse andre, hvor resultatet virker større end summen af de deltagendes individuelle talent og kunnen, er fuldstændig fantastisk. Det er en oplevelse, du bliver høj af.
Vi glæder os til at begejstre dig!